JFK21 - Mærkesager

10 Decentralisering - Antallet Af Kommuner Øges

Decentralisering, antallet af kommuner øges, sogn genintroduceres i økonomien.
Mads Palsvig - formand for JFK21

Beslutninger skal træffes tættes mulig på borgerne selv.

Antallet af regioner eller amter skal øges til 20, og antallet af kommuner forhøjes til 300. Kommunerne opdeles i lokale enheder med i alt 1756 lokalråd, der skal have et selvstændigt økonomisk asnsvar og således medvirke aktivt til samfundets drift. Alle beslutninger træffes så lokalt som muligt.
a) Ca. 35 arbejdspladser foreslås udlagt fra stat, amt og kommuner til hvert lokalråd/sogneråds administration.
b) Posthusene genåbnes med mindst et i hvert sogn, hvor man kan modtage pakker og have sin Folkeejede Nationalbankkonto. Således skabes flere arbejdspladser på landet, hvor folk bor, hvilket også giver mindre forurening, idet der bliver mindre transport mellem hjem og arbejde.
c) Borgerne får frit valg mellem virtuel service eller fysisk service af offentlige myndigheder. Det skal være muligt for en borger at kunne henvende sig fysisk i stat, amt, kommune og sogn og få enhver form for service, der i dag ofte kun tilbydes elektronisk. Alle offentlige hjemmesider skal have telefonnumre let tilgængeligt på deres hjemmesider.
d) Med denne decentralisering og ovenstående økonomiske politik (se mærkesag nr 1,2,5, 6 og 7) vil der komme øget aktivitet og beskæftigelse i det private erhvervsliv. Således søges administrationen i den offentlige sektor nedbragt ved naturlig afgang.
e) Øget fokus i den offentlige sektor på overførsel af jobs fra ”kolde hænder” til ”varme hænder”. Det vil sige fra administrationen af et indtil nu stadigt stigende kompliceret regelsæt til flere jobs i aktiv service af borgerne. Der skal hvert år gøres status i såvel stat, amt, kommune og sogn om hvor stor en procentdel af stillingerne går til administration, og hvor stor en del går til direkte service af borgerne. Denne procent bør falde hvert år mange år frem.
f) Der skal være øget adgang til deltidsjobs i den offentlige sektor. Flekstid, nedsat tid og 7/7 ordninger (7 dage arbejde og 7 dages fri) bør også gives som mulighed til de ansatte, hvor det er muligt.
_____

Denne mærkesag er ekstremt vigtig for menneskets frihed.
Ved decentralisering vil kvaliteten af den offentlige service blive forbedret markant, fordi det hele bliver meget mere overskueligt, og de, der yder servicen, er tættere på borgeren, hvilket vil gøre det lettere at yde en god service. Om en service er ”god” afgøres af modtageren af servicen!
Ligeledes vil gennemsigtigheden i kvaliteten af den offentlige service bidrage til at ressourcerne bliver benyttet med større indsigt, og dermed nemmere for alle lokalt at træffe beslutninger om, hvilke opgaver der er vigtigst at allokere ressourcer til for hvert enkelt lokalsamfund.
Denne mærkesag vil gøre mere for integrationen af flygtninge og immigranter, end hvad vores politikere har gjort med de sidste 40 år utilstrækkelige integrationspolitik. Fordi det vil give de enkelte sogn/lokalråd mulighed og økonomisk råderum/frihed til at tilpasse regionale og lokale forhold og langt bedre have mulighed for at integrere de flygtninge og immigranter, der måtte ønske at blive i Danmark. Et land der med vores krigshandlinger ikke har fortjent dem, men bør byde dem velkommen og behandle dem mere end anstændigt.
Den nuværende proces med at flytte diverse patentnævn og skat til små byer på landet, er en forkert måde at lave decentralisering. Den slags jobs kræver stor ekspertise og der vil være fordel i at disse ligger i de større byer. Lokalt skal der skabes almindelige arbejdspladser i form af privat erhvervsliv og almindelig drift af den offentlige sektor.

Følg Gruppen for Mærkesag Nr 10

Kontakt

Kontor - København
Skodsborgvej 188A,
2850 Nærum
Ti.-lø. kl. 15:00-18:00
Email: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: 52 52 78 01

Kontor - Aarhus
Bindingsværket
Nørre Allé 22, 1. sal
8000 Aarhus C
fredag kl 17:00-21:00
Email: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: 91 80 41 06

Kontor - Sønderborg
Holtvej 10, 6470 Sydals
onsdage kl. 16:00-20:00
Email: sonderborg@jfk21.dk
Tlf.: 55 21 99 23

Kontor - Hadsund
Storegade 39, 9560 Hadsund
onsdage kl. 16:00-20:00
Email: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: 20 70 10 03

Website
Email: site@jfk21.dk

Følg Os