Principper

JFK har 3 store princippielle sager vi kæmper for

 

Mærkesag nr 0 Udlændingepolitikken

 

Den bygger på 3 principper:

 

1 Øjeblikkelig stop al angrebskrigsaktivitet. Og sig undskyld til de lande vi har angrebet i alle de ulovlige angrebs - og plyndringskrige.

2 Vi skal naturligvis IKKE have 3 mio unge våbenføre mænd i alderen 18 - 28 år ind i Europa fra lande vi lige har tæppebombet.

 

Det er galskab enhver kan forstå!

 

3 Betal fuld krigsskadeerstatning til alle de lande vi har smadret med bomber.

 

Mærkesag nr 1 + 2

Når man slår disse to mærkesager sammen, så giver det kr 10.000 om måneden skattefrit for en familie på 4. kr 120.000,- om året.

 

Det er så meget det nuværende gældsbaserede pengesystem koster almindelige mennesker.

 

Verden er meget rig.

 

Helt i modstrid hvad vores politikerne, medier og uddannelsesinstituioner giver indtryk af.

 

 

Til de, der ønsker at vide i praksis, hvordan og hvorfor det søges gjort, anbefaler vi at læse denne rapport på ca. 100 sider: "Monetary Reform on Iceland”. Vi vil arbejde på, at alle lande i verden nationaliserer deres centralbanker, så de hverken er privatejede eller privatkontrollerede.

 

Pengeskabelsen i Danmark foretages i dag ikke af Staten eller statslige virksomheder, men af privatejede virksomheder. Helt konkret bankerne som producerer alle de digitale penge som gæld, når der optages et lån, og Nationalbanken, som er ejet af en såkaldt selvejet fond, der producerer seddel og mønt. Den økonomiske virkelighed i Danmark er altså, at det er virksomheder, der har profit som motiv, der bestemmer landets pengepolitik, og dermed om vi skal have vækst eller recession. Vi ønsker at det skal være en folkeejet Nationalbank, der står for pengeskabelsen, både de digitale konto-penge og seddel og mønt, idet vi mener, at en folkeejet Nationalbank vil være bedre til at tjene samfundets interesser og ikke blot enkelte aktionærer af bankerne og deres særligt privilegerede kunder. Den voldsomme stigning i mængden af bankproducerede penge er eksempelvis den primære årsag til inflationen i ejendomspriserne, og danner dermed også grundlaget for enorme financielle bobler - til stor samfundsmæssig skade - når de ind imellem kollapser.

 

Frihed fra unødvendig beskatning er en menneskeret. I dag går især multinationale virksomheder ofte fri fra at bidrage til samfundet. Både store og små virksomheder skal bidrage ligeligt til samfundets opretholdelse. Ved at fjerne selskabsskatten, fuldstændigt, og erstatte den med en omsætningsskat på digitale pengetransaktioner ligger vi fundamentet for retten til at kunne opbygge sin karriere eller virksomhed, uden unødvendigt bureaukrati og beskatning. Vi ønsker dermed at flytte beskatning fra indkomst, til i stedet at beskatte forbrug, omsætning og ressourcer. Dette vil vi, for at øge fokus på de dele af samfundet, der skaber den reelle værditilvækst, til gavn for alle borgeres velfærd. Så kan borgere og virksomheder i stedet koncentrere sig om effektiviteten af produktionen. Og ved at beskatte ressourcer, sikres det, at der ikke bliver brugt mere, end højst nødvendigt.

 

Det er primært virksomhederne, der skal betale grønne afgifter, da det er dem, der forurener mest. Og virksomheder, der forurener, skal fremover løbende hensætte passende beløb til rensning af miljøet.

 

Menneskets frihed

Vi ønsker frihed fra et stigende antal regler, som ikke engang myndighederne, der er ansat til at varetage dem, mestrer fuldt ud. Borgerens retssikkerhed skal øges, og ligeledes sikres upartiske afgørelser, i tvister med offentlige institutioner og private virksomheder.

 

En væsentlig del af menneskets frihed er et mere overskueligt regelsæt, og således søges administrationen nedbragt så vidt muligt. Besparelsen heraf skal især komme de lavestlønnede til gode.

 

Magten søges så vidt muligt decentraliseret. Væk fra en stor tung, svært overskuelig statslig administration over til en mere overskuelig lokal administration, med så mange beslutninger truffet, så tæt på borgeren som muligt. Øget fleksibilitet i arbejdstiderne, i form af flekstid, deltid og 7/7-ordninger. Borgerombudsmanden skal i stigende grad medvirke til at sikre den enkelte borgers rettigheder, og sikre, at alle sager bliver vurderet af en instans af uvildige. Nemmere adgang til folkeafstemninger og mere direkte demokrati.

 

Menneskets frihed er bedre varetaget af et folkevalgt Europa Parlament, med indflydelse, end, som nu, af den udpegede ikke-folkevalgte Kommission. Derfor ønsker vi en folkeafstemning om Danmarks fortsatte medlemskab af EUs nuværende, udemokratiske struktur. Danmark skal ikke indgå såkaldte ”Frihandelsaftaler”, da disse som regel ender op med at de svageste lande bliver udnyttet af store magtfulde lande med stor militærmagt. Der skal være en øget lovgivning, som minimerer monopoler, således at den frie konkurrence får lettere ved at udfolde sig.

 

Danmark skal ikke kunne deltage i udenlandske krige, uden en forudgående folkeafstemning. Ud over konventionel krig inkluderes også handelskrig, finansiel krig, miljøkrig og informationskrig. Der bør i stedet arbejdes på fred og på at genopbygge de lande, der har været igennem disse forfærdelige krige. Det vil være den bedste løsning i forhold til spørgsmålet om flygtninge.

 

Alle lån fra IMF og World Bank bør være rentefrie, ellers er der ikke megen tale om hjælp, men mere tale om forretning. U–lande bør så vidt muligt eftergives deres u–landsgæld. Mange af dem har allerede betalt både to og tre gange så meget i rente, som de oprindeligt modtog.

 

Den bedste U-landshjælp være at sikre, at hvert U-land får den fulde kontrol med pengeskabelsen, ved at sikre at hvert land har kontrollen med sin egen Nationalbank, og udsteder penge med sikkerhed i landets produktion og ressourcer til gavn for sin egen befolkning.

 

Vi har brug for samvittighedsfulde borgere i både stat og virksomheder som kan være med til at afdække aktiviteter som ikke bør finde sted. Derfor skal whistleblowers beskyttes. Alle er ansvarlige for vores alle sammens frihed. Det gælder alle, der er villige til at afsløre korruption, konspiration, overgreb og tvang, misbrug og svindel. Det gælder alle områder af samfundet, både det civile, statslige, kommercielle og militære. I dag er der ingen eller meget ringe beskyttelse af whistleblowers.

 

Retten til fuld aktindsigt iflg. Offentlighedsloven skal genetableres. Det gælder også de beslutninger, der bliver truffet af det danske Folketing. Det skal ikke være muligt for politikere at unddrage sig demokratiet, ved at hemmeligholde beslutningernes forudsætninger.

 

 

Forskning bør ikke dikteres af store virksomheder og deres kommercielle interesser. Forskere bør ikke bruge halvdelen af deres arbejdstid på at tigge om fondsmidler, fra bl.a. disse virksomheder. Det skal heller ikke være muligt for disse, via lobbyisme, at forhindre forskning i visse emner. Viden om menneskelivet udspringer af naturen, og så længe mennesker ikke lever i harmoni med naturen, bekæmper den naturen. Vi ønsker, at naturvidenskab og videnskab genfinder sin harmoni med naturen, så vi sikrer en bæredygtig fremtid, for alle på Jorden. Eksempelvis skal forskning og udvikling, indenfor helt nye teknologier af ikke-forurenende energiproduktion, kraftigt forøges.

 

Videnskabelig svindel og manipulering af videnskab, for politiske eller økonomiske motiver, skal i langt højere grad kunne straffes. Det gælder både virksomheder, politikere og videnskabsfolk, der har medvirket.

 

Universiteterne skal, udover patenterbar syntetisk medicin, også kunne uddanne i naturlig upatenterbar medicin og et langt bredere spektrum af sundhedsfremmende praksis.

 

Medier skal kunne gøres ansvarlige for misinformation. I det omfang, de ukritisk viderebringer propaganda, skal de kunne konfronteres med dette ansvar, redegøre eksakt for deres informationskilder og tvinges til dementi og korrektion af informationerne. Der skal således være lettere adgang til at få dementeret beviselige falske informationer, der bliver spredt i medierne.

 

Der skal rettes op på den udhuling af uddannelsernes kvalitet, der har fundet sted over årtier. Desuden skal uddannelsesstederne give plads til ny viden, også indenfor kontroversielle emner, så længe disse er baseret på facts og grundig kildekritik. Højere uddannelser skal igen være steder, hvor ægte kritisk tænkning kan finde sted, i stedet for blot reproduktion efter færdige skabeloner. Forudsætningen skal starte allerede i den grundlæggende skoling. En folkeskolereform, der tager udgangspunkt i det enkelte barns trivsel. Man lærer bedst i en skole, man holder af at være i. Der skal tages hensyn til det enkelte barns indlæringssystem. Der skal undervises metodisk, således at de studerende i stigende grad lærer at kunne tænke kritisk og selvstændigt.

 

Tryk her for at se det aktuelle partiprogram som angiver de konkrete ændringer vi arbejder for.

Nyhedsbrev

Hvis du ønsker løbende information, så tilmeld dig nyhedsbrevet

Ved at tilmelde dig til nyhedsbrevet giver du samtidig en støtteerklæring til JordenFrihedKundskab. En støtteerklæring angiver, at du muligvis er interesseret i at støtte partiet. Efter godt en uge vil du modtage en mail fra noreply@vælgererklæring.dk, og hvis du mener, partiet bør kunne opstille til næste valg, skal du følge anvisningerne i mailen, logge ind, via NEMID, og afgive en vælgererklæring. Det hele tager ca. 1 minut. Læs mere her...